Hypnose kan beskrives som en tilstand af dyb afslapning og fokuseret opmærksomhed. Det er naturligt for mennesker at gå ind i en hypnotisk tilstand. Børn gør det når de leger og dagdrømmer. Meditation er også et eksempel på en hypnotisk tilstand, hvor en del af bevidstheden er meget fokuseret, mens almindelige lyde og synsindtryk træder i baggrunden.
Der er mange myter og mystik omkring hypnose, som desværre stammer fra sceneshow og shows på tv. Dette er meget beklageligt, da det ofte resulterer i ubegrundet skepsis og fordomme, som forhindrer flere i at få effektiv hjælp. Således er der stort set heller ikke i det etablerede sundhedsvæsen mulighed for at modtage behandling med hypnoseterapi, på trods af, at adskillige studier har vist særdeles god effekt af behandlingen.
Cookies
Vi indsamler cookies. Hvis du synes det er okay, kan du trykke på "Accepter alle". Du kan også vælge hvilken slags cookies du vil have, ved at trykke på "Indstillinger".